En mundfuld frisk luft
Lokation: Doha, Qatar
Kunde: Torch Hotel
Problem: The Touch Hotel er et fristed for den kvalitetsbevidste rejsende. Med sin højde på 300 m og med 360 graders panoramaudsigt over Doha, et fitnesscenter på fire etager og en frithængende pool er hotellet et vartegn. Hotellets gæster har store forventninger, når de bor på the Torch Hotel, så da der begyndte at komme klager over lugt fra afløb, var det nødvendigt for hotellets ledelse at reagere hurtigt.
Da Aspire Tower, der huser the Torch Hotel, blev bygget, blev spildevandsledningerne fra værelserne forbundet direkte til hovedkloakledningen gennem fem kamre. Der blev ikke installeret lugtfangere, hvilket medførte lugt, der blev båret op fra hovedkloakledningen til de eksklusive hotelværelser og nogle fællesarealer. Hotellets ledelse kontaktede Wapro med henblik på en løsning, der hurtigt kunne implementeres i deres nuværende system.
Løsning: WaStop blev anset for at være den bedste løsning på problemet i betragtning af dets fuldstændige forsegling mod lugt og gode modstandskraft over for hydrogensulfid (H2S), den luftart, der oftest forårsager ubehagelige kloaklugt, og som også i store koncentrationer er dødelig.
Kloakledningerne fra hotellet førte ind i kamre, før de førtes ind i hovedkloakledningen, og dette blev anset for at være det mest effektive sted at installere WaStop. Der blev installeret fem WaStop ved indløbene til kamrene, hvilket forhindrede lugt i at drive tilbage op i kloakledningerne ind i hotelværelserne og fællesarealerne. Installation af WaStop var en øjeblikkelig løsning på det ubehagelige problem.
Hotellets ledelse var meget glade for løsningen og kunne fokusere på deres kerneforretning - gæsternes tilfredshed.